|
ISIS Katrinebjerg og de tre andre it-kompetencecentre under den jysk-fynske
it-satsning har gjort det godt. Ni ud af ti virksomheder forventer styrket konkurrenceevne
på grund af deltagelse
i samarbejdsprojekter, viser ny evaluering.
Videnskabsministeriet har gennemført en midtvejsevaluering af den jysk-fynske it-satsning,
som består af fire it-centre, hvoraf ISIS Katrinebjerg er det største, og den
såkaldte IT-Korridor.
- Nu har vi fået dokumenteret, at det nytter at flytte ny viden ud i virksomhederne.
Vi har dermed fået viden flyttet ud i de 308 deltagende virksomheder, hvor hovedparten
ligger uden for de store universitetsbyer, siger videnskabsminister Helge Sander.
Evalueringen konkluderer, at sammenlignet med andre brobygningsordninger
klarer den jysk-fynske IT-satsning sig tilsyneladende relativt godt, når det gælder bredden i de deltagende
virksomheder. Eksempelvis fremhæves, at andelen af mindre virksomhedsdeltagere (op til
50 ansatte) ligger væsentligt over tilsvarende initiativer.
|